Oprettelse af sag/arbejdskort

Sådan laver du en sag/et arbejdskort

Jonas Jørgensen avatar
Skrevet af Jonas Jørgensen
Opdateret over en uge siden

Du kan altid oprette en sag/et arbejdskort i systemet og f.eks. se hvilken medarbejder der er ansvarlig, hvilken kunde det drejer sig om, beskrivelsen af sagen/arbejdskortet og hvornår kunden skal afhente sagen/arbejdskortet.

Sådan opretter du en sag/et arbejdskort:

  1. Tryk på Sagsstyring/Arbejdskort

  2. Tryk på Opret sag/salg i det øverste højre hjørne

  3. Derefter indtaster du alle de oplysninger du har brug for om den pågældende sag/arbejdskort i hver kolonne.

En dybere beskrivelse af siden ses nedenfor:

1. Tilføjelse af Kunde

Den øverste del af siden der bliver vist er, hvor man kan tilføje en kunde til sagen/salget. Man tilføjer enten en allerede oprettet kunde eller man kan vælge at oprette en helt ny kunde.

2. Selve beskrivelsen af sagen/arbejdskortet

Her kan man også indstille yderligere felter såsom tags, afhentningstidspunkt og ansvarlig.

3. Varer:

Nederst på siden, er der hvor man kan tilføje de varer, man ønsker skal være på arbejdskortet ved at trykke på +Tilføj vare..

Når varen er tilføjet kan du rette i antal ved brug og + og -, du kan se stk. pris, totalpris og avancen. Du kan også tilføje rabat på varerne ved at trykke på procenttegnet i højre side.

Hvis en vare ikke er på lager vil det fremgå af en rød boks ud for varen. Hvis du klikker på indkøbsvognen ud for varen, vil varen blive tilføjet til indkøbslisten.

Så snart indkøbslisten er gået igennem og varen er bestilt hos leverandøren og der er sat en forventet leveringsdato, vil man kunne se forventet levering på sagskortet.

Sæt status for arbejdskort

Hvis du ønsker at skippe nogle skridt fra start, så kan man vælge at sætte en status på arbejdskortet. Det kan eksempelvis være, hvis man laver et salg af en serievare og ønsker at gå direkte til betaling.

Man gør det ved at trykke på drop-down menuen Status og vælger det stadie man ønsker arbejdskortet skal ligge under.

Når du har tilføjet alle de ønskede oplysninger, trykker du på Opret allernederst til venstre og så har du oprettet en sag/et arbejdskort.


Ønsker du at tilføje et depositum, se mere her.

Besvarede dette dit spørgsmål?