Sådan foregår processen for en sag

Sådan foregår processen for en sag/et arbejdskort

Jonas Jørgensen avatar
Skrevet af Jonas Jørgensen
Opdateret over en uge siden

Her er en detaljeret guide for processen når du laver en sag/et arbejdskort og hvad de forskellige steps indeholder samt hvad de betyder.
Du kan få mere information om hvordan du opretter en sag/et arbejdskort ved at klikke her. Du kan også få nærmere information omkring hvordan du redigerer eller sletter en sag/et arbejdskort ved at klikke her.

Før processen kan forklares, skal processen først startes. Det gør du ved at oprette en sag/et arbejdskort.

1. step: Igangværende

Når du har oprettet din sag/arbejdskort kommer din sag/arbejdskort i Igangværende. Som det kan ses på nedenstående eksempel er der 3 Igangværende (3) sager/arbejdskort. Her kan du se alle de igangværende sager/arbejdskort I har, med en beskrivelse af opgaven, hvem kunden er, hvem der er ansvarlig for opgaven og hvornår i har aftalt, at kunden skal hente sagen/arbejdskortet.

2. step: Færdig / Betal
Når du er blevet færdig med sagen/arbejdskortet trykker du på Meld klar til højre ud fra den enkelte sag/arbejdskort du er blevet færdig med.
Derefter kommer du til et vindue der så ser ud som nedenstående billede. Her kan du under Ny status, vælge om sagen/arbejdskortet er Klar til kunde eller Færdig. Du kan også vælge om du vil sende en automatisk besked til kunden ved at trykke på boksen ud fra Send sms til kunden, så der kommer et flueben. Disse sms-skabeloner kan man helt selv ændre i. For at få mere information omkring hvordan du selv laver sms-skabeloner klik her.

3. step: Klar til kunde
Når du har sat statussen, og sikret dig at det er det rigtige telefonnummer og den rigtige besked du sender afsted, hvis du altså ønsker at sende en besked, trykker du på Meld klar nede i højre hjørne.
Hvis du under Ny status har valgt Færdig vil du blive sendt videre til kassen og kunden kan derefter betale. Hvis du derimod vælger Klar til kunde bliver sagen flyttet til Klar til kunde, som ses nedenfor. Det sidste led i processen er nu, at kunden mangler at hente sagen/arbejdskortet. Når det sker, trykker du på Afslut & Betal.

4. step: Afslut & Betal
Her kan du bl.a. Oprette serviceindkaldelser. For mere information omkring hvordan du opretter serviceindkaldelser og redigerer i de skabeloner som hører til, kan du klikke her.
Hvis du sætter flueben i Gå til betaling ved kassen kommer du over til kassen, hvor kunden kan betale. Når dette er gjort, er processen færdig. Hvis kunden måske har betalt tidligere og du ikke behøver at gå videre til kassen, kan du lade være med at trykke på firkanten, så der ikke kommer et flueben. Dernæst trykker du Færdig og så er sagen/arbejdskortet færdigt.

Når sagen/arbejdskortet er gjort færdigt og blevet betalt, kan du se alle dine sager/arbejdskort, både nye og gamle og igangværende og færdige sager/arbejdskort under Alle, som kan ses på nederste billede. Hvis du på et tidspunkt ønsker at redigere i en af sagerne/arbejdskortene kan du altid gå tilbage og gøre dette. For nærmere information omkring dette klik her.

Besvarede dette dit spørgsmål?