Alle samlinger
Indstillinger & opsætning
Generelt
Brugerstyring og begrænset rettigheder
Brugerstyring og begrænset rettigheder

Sådan tilføjer og bruger du forskellige brugere i systemet samt tildeler dem rettigheder.

Casper Vilhelmsen avatar
Skrevet af Casper Vilhelmsen
Opdateret over en uge siden

Du kan have en masse forskellige brugere i vores system, så alle medarbejdere kan have deres egen bruger, hvis man ønsker dette. Dertil kan man også tilføje PIN-koder til brugerne.


Opret en ekstra bruger/ekspedient

  1. Naviger til Indstillinger nederst til venstre.

  2. Under fanen Generelt ruller du ned til hvor der står Brugere

  3. Tryk på knappen + Bruger for at oprette en ekstra bruger/ekspedient.

Her angiver du som minimum brugerens/ekspedientens navn og trykker Gem.

Herefter vil brugeren kunne vælge sig selv under brugervælgeren som tilgås øverst til højre i hele systemet.


Opsæt pinkode til ekspedienter

For at øge sikkerheden og tvinge dine ansatte til at sikre at de skifter brugere korrekt ved personskifte, kan det være en god idé at aktivere pinkode for alle dine ansatte.

Ved at tildele dem en unik 4-cifret pinkode, tvinger du dem til at indtaste den, når systemet låses automatisk efter inaktivitet eller ved brugerskift, og på den måde sikre at det altid er den rigtige ekspedient som er logget ind i systemet, når der fortages handlinger, såsom salg, oprettelser af sager og mere.

Angiv automatisk låse periode eller automatisk log-ud efter endt transaktion

I kombination med aktivering af pinkode, vil vi anbefale at du angiver et interval for hvornår systemet automatisk skal låses efter inaktivitet, så pinkodevælgeren står klar til den næste ekspedient der skal til.

Eksempelvis: 60 = 1 minut, 300 = 5 minutter og 600 = 10 minutter.

Tiden begynder først at tælle fra det øjeblik, hvor der ikke er aktivitet i systemet med hverken tastatur eller mus.

Du angiver intervallet i sekunder lige under selve brugeroversigten. Dette skal gøres med butikkens administrator konto.

Lige under har du også mulighed for at vælge at systemet skal logge brugeren automatisk ud efter et salg er blevet gennemført ved at sætte flueben i boksen udfor.


Opret direkte login med e-mail

Hvis brugeren skal kunne logge ind direkte i systemet via loginsiden, skal du også udfylde brugerens e-mail adresse.

For at brugeren kan oprette en adgangskode skal de, efter du har angivet deres e-mail, gå ind på servicepos.com/login og trykke på 'Glemt adgangskode' og nulstille den, for at få tilsendte et link til oprettelse/nulstilling af adgangskoden.

E-mail med linket modtages typisk inden for 5 minutter. Vær opmærksom på at ofte ryger mailen ind under spam/uønsket post, så tjek der, hvis de ikke kan finde den.


Brugerrettigheder og begrænsninger

For at kunne anvende brugerrettigheder til at begrænse brugerenes adgang til specifikke funktioner og moduler, skal du have abonnementspakken Den Store Butik.

NB: Admin-brugeren vil altid have alle rettigheder, mens hver enkelt bruger kan indstilles til kun at kunne se de enkelte moduler (se billede nedenfor).

Sådan ændrer du rettigheder på den enkelte bruger:

  1. Gå til Indstillinger og Generelt

  2. Gå ned til Brugere

  3. Tryk på den bruger du ønsker at rette og tryk på Rettigheder i toppen af vinduet

  4. Sæt de rettigheder brugeren skal have og tryk Gem


Sørgeord: ekspedient bruger rettighed begræns medarbejder 
Besvarede dette dit spørgsmål?