Scan stregkoder med kamera

Du kan nu bruge din telefon eller tablet til at scanne varer på lageret og i kassen.

Casper Vilhelmsen avatar
Skrevet af Casper Vilhelmsen
Opdateret over en uge siden

Som et supplement til en almindelige stregkoderscanner kan man også visse steder i systemet anvende sin tablet/mobil bagvendte kamera til at aflæse stregkoder.

Dette er dog begrænset til nogle specifikke steder som kan ses nedenfor, og stregkodescanning med en mobil enhed er generelt langsommere end en rigtig stregkodescanner. Så forvent ikke at det går lige så hurtigt.

Funktionen virker kun til scan af almindelige stregkoder 8D).


Aktiver stregkodescanning med mobilens kamera

Scanning med kamera skal aktiveres under indstillinger.

  1. Gå ind under Indstillinger.

  2. Vælg fanen Generelt

  3. Rul ned i bunden til Ekstra

  4. Sæt hak ved 'Brug kamera til stregkodeskanning'

  5. Sørg desuden for at den browser du bruger på din enhed har adgang til at bruge enhedens kamera ellers fungerer det ikke.


Scan stregkoder med kameraet

Du kan scanne stregkoder med kameraet følgende steder i systemet:

  • I kassen, til at scanne varer i kurven.

  • Under varer til lagermodtagelser

  • I statusmodulet

  • I sagsstyring/arbejdskort

For at scanne med kameraet skal du blot klikke på det lille kamera ikon der vises en af de overstående steder.

Hvis ikke du ser ikonet, så betyder det at funktionen ikke er aktiveret.


Søgeord: Kamera scan stregkode aflæs bip EAN smartphone enhed mobil 
Besvarede dette dit spørgsmål?