Alle samlinger
Hardware & udstyr
Betalingsterminal
Opsætning af Worldline terminal
Opsætning af Worldline terminal

Har du lige fået en ny Lane 3000 terminal fra Worldline? Læs denne guide for at se hvordan den sættes op.

Casper Vilhelmsen avatar
Skrevet af Casper Vilhelmsen
Opdateret over en uge siden

Start med at pakke terminalen ud af kassen. Til terminalen skal du gerne stå med et stik der splitter sig i 2 dele: 1 til strøm og 1 til netværk.

  • Start med at sætte terminalen sammen med kablet

  • Den ene af de 2 dele sætter du til strøm

  • Den anden sætter du direkte til din router/modem.

  • OBS: Terminalen er ikke kablet direkte til computeren, men kører gennem din router.

  • OBS: Grundet integrationstypen så egner Wordlline temrinaler sig ikke til at kunne anvendes direkte på en iPad/Tablet, da de kræver en PC/Mac, som kan være tændt hele tiden og fungere som bro mellem systemet og terminalen.

Når dette er gjort skulle terminalen gerne starte og vise et display af en giraf.

Gå nu ind i Customers 1st/Bikedesk og sørg for at du har vores printapplikation Printdesk installeret. Hvis ikke, læs her.

Hvis du lige har installeret applikationen, så genstart evt. din browser for at sikre, at applikationen virker.

Gå til Indstillinger -> Kasse og rul ned til du finder Integreret terminal. Tryk på +Worldline terminal...

  1. Giv den et navn. Vi kalder den typisk Betalingskort.

  2. Dernæst vælger du din Værtscomputer. Computeren du er på er markeret som "Denne pc" - vælg denne.

  3. Vælg betalingskasse.

  4. Tryk +Tilføj Worldline Terminal

  5. Tryk på den igen og indtast nu IP-adresse

Indtast IP-adresse

Du skal nu finde frem til terminalens IP-adresse. Gør følgende:

  1. Gå hen til terminalen og tryk på knappen Menu

  2. Skriv adgangskoden 2020 og tryk på grøn knap

  3. Tryk på 4 (Support)

  4. Tryk på 4 (About)

  5. Tryk på 3 (Kommunikation)

  6. Brug piletasten ned (lige under skærmen på terminalen) for at IP-adressen.

  7. Indtast IP-adressen i feltet i Customers 1st/Bikedesk.

  8. Tryk Gem

Nu bør din terminal forbinde.

OBS: I flere tilfælde kræver det at man genstarter sin computer for at terminalen vil forbinde til systemet. Du kan også prøve at genstarte terminalen ved at anvende Komma og den gule knap.


Fejlfinding

Hvis du oplever problemer med din Worldline terminal elelr ikke kan oprette forbindelse til den, skal du sikre dig at følgende porte/IP-adresser er åbne/godkendte på din router/firewall:

Der skal tillades udgående TCP-forbindelser til alle porte i dette IP-interval:

IP: 91.224.37.30, TCP-port: 975, 976 & 979.

IP: 213.232.97.1 - 213.232.97.63, TCP-port 443 & 970-979 .

Når overstående IP-adresser har fået adgang, skal kundens internet genstartes. Herefter skal terminalerne genstartes med 'gul+komma', når terminalen er startet op, kan I teste med en dagsafslutning.

Besvarede dette dit spørgsmål?