Alle samlinger
Integrationer
e-conomic
Bogfør Leverandørfaktura i e-conomic
Bogfør Leverandørfaktura i e-conomic

I denne guide forklarer vi kort, hvordan du overfører leverandørfakturerer fra Customers 1st til e-conomic.

Casper Vilhelmsen avatar
Skrevet af Casper Vilhelmsen
Opdateret over en uge siden

Det er muligt at overføre leverandørfakturaer direkte fra vores system til e-conomic. Det kræver først og fremmest, at du har tilvalgt e-conomic integration under Abonnement og har fulgt denne guide til integration af e-conomic.

Når det er gjort, skal du kontakte os, så vi kan opsætte muligheden for at gøre brug af overførsel af leverandørfakturaer.

Det er vigtigt, at du på forhånd har oprettet dine leverandører korrekt i e-conomic.


For at overføre fakturaen til e-conomic skal du først godkende din lagermodtagelse.
Læs her, hvordan du laver en lagermodtagelse.

Når du godkender den, vil dette felt dukke op, hvor du har mulighed for at tilføje et fakturanummer og omkostninger til Fragt og håndtering som også vil blive sendt til e-conomic.

Herefter vil du få mulighed for at vælge leverandør og oprette lagermodtagelsen i e-conomic. Når du har valgt den korrekte leverandør og har klikket på "Opret i e-conomic", vil systemet sende din varemodtagelse over i e-conomic.


Overfør en allerede godkendt lagermodtagelse

Hvis du gerne vil overføre/genoverføre en allerede godkendt lagermodtagelse, går du til Varer -> Lager -> Gennemførte lagerbevægelser
Når du klikker ind på den gennemførte modtagelse, kan du i øverste højre hjørne af skærmen klikke på knappen Opret i e-conomic.

Herefter får du mulighed for at vælge mellem dine leverandører, ligesom ovenfor.

NB: Bemærk, at dine leverandørfakturer kommer ved overførsel til e-conomic til at ligge som en kladde, og skal herefter bogføres på leverandøren.

Besvarede dette dit spørgsmål?