Alle samlinger
Hardware & udstyr
Printer
Opsætning af Zebra ZD220 labelprinter (Windows)
Opsætning af Zebra ZD220 labelprinter (Windows)

Sådan tilslutter du og installere din Zebra ZD220 labelprinter på en Windows computer.

Casper Vilhelmsen avatar
Skrevet af Casper Vilhelmsen
Opdateret i går

Har du modtaget din nye Zebra ZD2220 termiske labelprinter, så skal du blot læse med her for at komme hurtigt i gang med at kunne udskrive kvitteringer.

Opsætningen er hurtig og lige til, men du er naturligvis altid velkommen til at skrive til vores support hvis du løber ind i problemer eller har spørgsmål til opsætning.


Skridt 1 - Tilslut printeren

  1. Tilslut labelprinteren med det medfølgende USB printerkabel.

  2. Tilslut herefter printeren strøm med den medfølgende strømforsyning.

  3. Sæt printerkabelets USB stik i en ledig USB port på din computer.

  4. Tænd herefter printeren ved at trykke på den runde power knap øverst på printeren.


Skridt 2 - Indsæt labelrulle og kalibrer printeren

  1. Åben printerens rum ved at klemme på de orange knapper på hver side af printeren.

  2. Indsæt en *termisk labelrulle i mellem printerens spole holder. De skal trækkes til hver sin side, for at gøre plads til rullen.

  3. Sørg for at labelrullen sidder korrekt fast på holderen og labelstrimmelen går igennem klemmen for neden for holderen.

  4. Indstil gap-sensoren nederst i printeren; I de fleste tilfælde skal den blot sidde helt til højre (som standard)

  5. Træk label ud på gummirullen og ud over åbningen af printeren.

  6. Sørg for at den er placeret lige i printeren og luk herefter låget igen ved at presse ned på det, indtil du hører et mindre klik.

  7. Tryk herefter på den firkantede 'feed' knap øverst på printeren. Den skal gerne køre én eller flere labels ud.

  8. For at kalibrere printeren til din labelstørrelse skal du holde 'feed' knappen inde indtil den har blinket grøn 2 gange, slip herefter.

    Printeren skulle gerne køre 3-6 labels ud, og trække dem lidt ind i processen, til den har målt størrelsen og er færdig.

    Når dette er gjort korrekt, bør du kunne få nøjagtigt én label ud af printeren ved at trykke én gang på 'feed' knappen.


Skridt 3 - Installer printerdriver og konfigurer printeren

  1. Kør installationsprogrammet og følg installationsvejledningen.

  2. Når installationen er færdig skal du installere printerdriveren.

  3. Vælg 'USB-port' når du får valget under driver installationen.

  4. Når du får besked på det, skal du frakoble din printers USB kabel og tilslutte det igen umiddelbart efter, så programmet finder din printer.

  5. Herefter skulle den gerne lokalisere printeren med navnet 'ZDesigner ZD220-203dpi ZPL' (Du kan vælge at ændre printernavnet her, hvis du ønsker)

  6. Fuldfør installationen og lad installationsprogrammet færdiggøre.

  7. Når installationen er færdig og siger 'Installation lykkedes' skal du genstarte din computer.

  8. Herefter bør du kunne finde printeren under din Windows printerliste med navnet 'ZDesigner ZD220-203dpi ZPL' (Eller det navn du gav den)

  9. Gå ind på selve printerens indstillinger ved at vælge Administrer og klikke Udskriftsindstillinger.

  10. Under Sideopsætning skal du angive labelstørrelsen du anvender - f.eks. 40x25 mm eller 50x30mm (som er dem vi typisk bruger)

  11. Når den korrekte labelstørrelse er angivet skal du huske at trykke Anvend.

  12. Test herefter printeren ved at klikke Udskriv testside. Her bør printeren udskrive én enkel label med en lille printersymbol på, hvis alt er konfigureret korrekt.

Når alt dette er gjort, er printeren klar til anvendelse!


Skridt 4 - Vælg printeren i appen

Herefter skal du blot vælge labelprinteren under dine Indstillinger -> Print i appen og angive den samme størrelse som du angav på printerens indstilling.

INFO: Du kan anvende din labelprinter til både at printe prislabels og byttemærker.


Eksempel på printet prislabel og byttemærke fra en Zebra ZD220 labelprinter med 50x30mm labels.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til indstilling af dine label skabelon, så kontakt vores support team - vi hjælper dig gerne med at finde den helt rigtige label skabelon.

*Husk at købe de rigtige termiske labels til din labelprinter - se vores udvalg af termiske labels til Zebra ZD220 labelprinter her.


Hvis du skal opsætte printeren på en MAC, kan du læse hvordan her.

Besvarede dette dit spørgsmål?