Faner I Sagsstyring

Med faner i sagsstyring kan du arbejde meget mere effektivt!

Morten Jensen avatar
Skrevet af Morten Jensen
Opdateret over en uge siden

Med sagsstyring kan du holde styr på hvilke kunder, du er i gang med at lave opgaver for eller bestille varer hjem til.

For nemmere at holde styr på alle sager/salg, kan man opsætte sagsstyring med Faner.

Det gør det meget nemt at sortere sine sager, finde ud af hvor langt man er med ens kunders produkter, og om man eventuelt skal undersøge specifikke sager nærmere.

Sådan opretter du faner i sagsstyring

Gå ind i Indstillinger I bunden i venstre side, derefter skal du trykke på Sagsstyring/arbejdskort.

Kør lidt ned på siden indtil du kommer til Faner.

Som standard vil du have de 3 overstående faner når du opretter din konto.

Men det kan være en god idé at tilføje flere faner, alt efter hvilken type service man udfører for sine kunder.

Tryk på + Opret ny fane for at komme i gang med at lave flere faner.

Fane navn: Titlen på Fanen, som bliver vist i toppen under Sagsstyring/arbejdskort.

Tags: De tags, som indsættes her, er dem, som skal sættes på sagen/salget, for at den havner i netop denne Fane.
Så Tags på sagen/salget skal matche med Tags i denne indstilling på Fanen.

Tags Fravælg: Mulighed for at vælge hvilke sager/salg med disse Tags, som ikke skal vises under denne Fane.

Ansvarlig: Her kan du vælge kun at få vist sager/salg med en specifik ansvarlig i denne Fane. Vælges ingen ansvarlige, vil kriteriet ikke skulle opfyldes.

Status: Vælg om sagen/salget skal have en bestemt status, for at de vises under denne Fane. Det kan være Igangværende, Afventer, Klar til kunde eller Færdig. Vælges ingen status, behøver kriteriet ikke blive opfyldt.


Fritekstsøgning: Indsættes tekst her, skal det indgå et sted i sagen/salget, for at den vises under Fanen. Det kan både fremgå under beskrivelse, adresse, vare m.m.

Antal Kort Pr. Side Antallet af sager/salg, du ønsker vist pr. side under Fanen.


Når fanen er oprettet vil den blive vist med det samme under sagsstyring og sagerne, som opfylder ovenstående kriterier, vil ligge under fanen.

OBS! Hvis bare ét af kriterierne ikke bliver opfyldt på sagen, vil sagen ikke lægge sig i fanen. Sørg derfor for at dobbelttjekke om al information er korrekt og opfylder kriterierne, hvis sagen ikke lægger sig under fanen.

Besvarede dette dit spørgsmål?